Referat af den ordinære generalforsamling for Ejerforeningen Molsgade 6,
10. maj 2007
Til stede: Ole og Heli st.tv, Karoline st.th, Mikkel 1.tv, Michael og Andreas 1.th, Allan 3.tv, Nadia og Mikkel 3.th
Fraværende: 2.tv, 2.th, 4.tv, 4.th
Ole valgt som dirigent.
Nadia valgt som referent.
Ole gennemgik året der gik i Molsgade 6, se bilag.Findes også på vores hjemmeside, www.my-kitchen.dk/Molsgade
Ole gennemgik regnskabet, da kassereren ikke kunne være til stede.
Regnskab for 2006 godkendt.
Ole gennemgik budget for 2007, da kassereren ikke kunne være til stede.
Budget godkendt.
Ole genvalgt som formand.
Signe genvalgt som kasserer.
Mikkel E. 3.th valgt som næstformand
Michael 1.th og Mikkel 1.tv valgt som suppleanter.
Evt:
a) Diskussion af situationen omkring loftsrummet. Mikkel E. undersøger muligheder for opkøb og istandsættelse i samråd med Emma.
b) Vi blev enige om at købe en fælles grill. Mikkel E. påtager sig opgaven.
c) Der skal snarligt være arbejdsdag, hvor vi ordner diverse småopgaver. Kan passende kombineres med indvielse af den nye grill! Ole indkalder snarest.
d) Vi skal også have en dag (august/september) dedikeret til forskønnelse af gården og til at bygge cykelskur. Vi nedsatte et gårdhaveudvalg, som planlægger dagen. det består af: Nadia 3.th, Ole st.tv, Michael og Andreas 1.th. Ole sætter også seddel op med forslag til dato for denne begivenhed.
Hændelser i Molsgade 6
Søndag 29. april 2007: Rundsendte indkaldelser til ordinær generalforsamling.
Fredag 27. april 2007: Jydsk Sanitetscenter var omkring for at give tilbud på udskiftning af nedløbsrør samt reparation af tagrende.
Mandag 23. april 2007: Fra 3. maj 2007 har Jydsk Ejendomsservice ny adresse: Værkmestergade 13A, 8000 Århus C.
Lørdag 21. april 2007: Købte kloakrenser til opgangen (449,95 kroner for sådan en fætter). Så kan vi nemlig rense kloakker under næste arbejdsweekend, så vi undgår at skulle tilkalde en slamsuger i fremtiden.
Torsdag 15. februar 2007: Fik at vide af en Telia-montør at der har boet rotter i den grønne, lidt rustne telefonkasse der står uden for bygningen, mellem cykelkælderen og porten til gårdhaven. Tilsyneladende har rotterne gravet sig op gennem jorden fra kloakken, og selve vores bygning ser ikke ud til at have problemer. Montøren har haft fat i kommunen for at lægge gift ud, og han vil i uge 9 yderligere tage fat i kommunen for at få gjort noget permanent ved problemet. Han virker flink, og jeg tror på at problemet bliver løst ordentligt.
Onsdag 17. januar 2007: Faldstammestykker og et stykke varmerør blev udskiftet, sådan som det blev besluttet på generalforsamlingen 14. december. Resultatet er rigtig nydeligt. Pris i alt: 12.895,00 inkl. moms.
Onsdag 17. januar 2007: Århus Kommunale Værker skiftede vandmåleren i kælderen. Det er noget der sker hvert 8. år, og var derfor helt uden dramatik.
Torsdag 14. december 2006: Ekstraordinær generalforsamling.
Onsdag 13. december 2006: Jydsk Kloakservice rensede kloakken under et af nedløbsrørene i baggården. Regning: 659,81.
Lørdag 9. juli 2006: Regning fra VVS-arbejde ifm. faldstammen: 3.095,25 kroner. Fordelt på (excl. moms) 2 montørtimer: 676,00, servicevogn 2 timer: 90,00, plasticrør: 231,20, 2 koblinger: 1.479,00.
Tirsdag 13. juni 2006: Revne i faldstammen i st. tv. Dette vil blive repareret fredag 23. juni, og vil give anledning til ekstraordinær generalforsamling om indhentning af tilbud på fuldstændig udskiftning af faldstammerne i opgangen.
Søndag 28. maj 2006: Arbejdsweekend. Fik luget i baggården og ryddet op på loftet, og uddelegerede opgaver til alle dem som ikke dukkede op.
Torsdag 30. marts 2006: Besøg fra en "storskadekonsulent" fra Nykredit. Han skulle besigtige bygningen for at se om forsikringspræmien skal ændres. Læs mere.
Onsdag 22. marts 2006: Besøg af elektriker der skulle kigge på hvorfor lyset i mellemgangen til tørrerummet forårsager at en sikring sprænger: Af ukendte årsager fungerede det upåklageligt da han dukkede op, og vi fandt ikke en årsag. Han kiggede dog på el-installationerne i mellemgangen og sagde at de ser rigtig fornuftige ud. (Undtagen ledningen ind til rummet under trappen, hvor der er noget stof-agtigt rundt om ledningen. Det bliver porøst med alderen og er derfor en risiko. Det bør vi nok kigge på.) Regning: 381,25 kr.